Side 1 af 1

Blomsterfestival i Odense 16/18 aug.

: 2013-08-19 18:58
af 1001 fiknu
Netop hjemvendt fra Blomstertræffet i Odense.

Vi mødtes Fredag eftermiddag på Energivej i Odense. Vi var ca. 50 vogne. Efter at alle havde hilst på hinanden, gik vi 500 m. til bryg selv øl, her var der ølsmagning hvor der var ca. 12 forskellige slags øl, hvor deltagerne flittigt benyttede håndtagene til fadøllene. Om aftenen var der smørrebrød sponsoreret af, Fyens Børste-& Kostefabrik APS.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Lørdag morgen var der bestilt bus som kørte os til FTZ hvor der var morgenmad,og en lille en, som var sponsoreret af FTZ. Efter morgenmaden blev vi vist rundt på firmaets lager, som leverer autoreservedele til mekanikere.

Derefter gik turen til Odense City, hvor blomsterfestivalen foregik, og hvor byens handlende og gartnere havde lavet mange flotte blomtertemaer. Ligeledes var der en H.C.Andersen forestilling over hans eventyr. Om eftermiddagen blev vi igen hentet af bussen.

Lørdag Aften, var der fællesspisning, af egen mad, som blev grillet, på de 3 opstíllede grill. I løbet af aftenen kom der levende musik. udført af Preben V. Glue. Og det var noget af en oplevelse. Efter spisningen, holdt han en pause. Da han kom tilbage var han klædt ud som klovn med en harmonika, hvor han gik rundt til bordene og underholdte. Alle lå flade af grin og flere blev indraget i de musikalske numre. Derefter skulle han bruge 10-12 frivillige som blev taget med ud i baglokalet.
Da de kom tilbage var alle klædt ud og de gik rundt blandt bordene og udleverede næser, hatte og meget andet udstyr. til sidst kom aftenens højdepunkt en gorilla ( Jan ).
Efter opvisningen blev der spillet op til dans og dansegulvet var hurtigt fyldt op, lige til kl.2,00, hvor vi trætte og nogle lettere opstemt gik til ro.

Søndagen morgen blev der udleveret 3 stk. rundstykker pr. vogn.
Efter morgenmaden var der rundvisning i fabrikkens moderne produktionslokaler. Dejligt at se at danske virksomheder godt kan klare sig på det internationale marked.
Efter rundvisningen var det tid til at tage afsked efter en rigtig hyggelig weekend og et vellykket tilrettelagt træf som Hanne og Erling har lagt et kæmpearbejde i, godt hjulpet af Ole og Michael.