Side 1 af 1

Træf i Fjelsted på Fyn 30/11- 2/12 2012

: 2012-12-4 13:58
af 1001 fiknu
Fredag d. 30-11 mødtes vi 13 campere hos Bente og Eskild i Fjelsted, hvor garagen var festlig julepynter til eftermiddagskaffe med hjemmelavet lagkage.
Om aftenen var der fællesspisning med medbragt mad og drikkelse. Snakken gik som sædvanligt lystigt hen over bordet, der blev sunget, skålet og danset, spillet gavespild, hvor alle havde medbragt en gave til en værdi af 25,- kr.. Folk hyggede sig til langt over midnat.
Lørdag morgen var der fælles morgenmad med friske rundstykker. Efter morgenmaden var vi ude og se på byens fællesarealer med en kæmpe legeplads, stort telt og masser af plads til campere, hvis man ville arrangerer et træf. Derefter besøgte vi byen eneste forretning, en genbrugsbutik med et stort udvalg af genbrugsvarer.
Om eftermiddagen var vi nogle som besøgte humlemagasinet i Harndrup, hvor det var en stor udstilling af pyntede juletræer, opdækkede spise og kaffeborde. Udstilling om den lokale tekstforfatter Sigfred Pedersen, som er kendt for mange populære sange. samt meget mere. Et sted som kan anbefales, især om sommerern hvor den tilhørende park kan opleves.
Om eftermiddagen var der kaffebord med hjemmebagte lækerier.
Lørdag aften mødtes vi igen til et julepyntet bord hvor menuen stod på. Sild, som selvfølgelig skulle skyldes ned med brændevin og øl, sønderjysk grønlangkål, mørbrad, hjemmelavet æbleflæsk og risallamande. Lykke havde sørget for at der var ilagt 2 mandler til mandelgaver.
Søndag morgen stod vi op til et flot snelandskab hvor der i natten løb var faldet 15 cm. sne. Et flot syn med alle camperne indhyllet i sne.
Efter morgenmaden var det tid at sige farvel og tak til Bente, Eskil, Lykke og Poul Erik for et hyggeligt og veltilrettelagt træf, som gerne må gentages næste år.

Karen og Finn